Årets festlige afslutning

- Nytåret på Rold StorKro

 

Torsdag den 29. december 2016

Værelserne er klar til indcheckning fra kl. 14.00.
Kl. 18.00 mødes vi til et velkomstglas og en lille snak om programmet for nytåret.

Kl. 18.30 serverer vi nytårsopholdets første middag i Panoramarestauranten.

Ca. kl. 21.00 mødes vi til BINGO i Skovridercafeen.

Fredag den 30. december 2016
Morgenbordet står dækket hver dag fra kl. 7.30 til kl. 10.00.
Kl. 10.30 holder bussen for døren, for at bringe os ind til Nordjyllands hovedstad, Aalborg, hvor vi spiller kegler i Papegøjehaven, og bagefter skal vi nyde den flotte frokost. Bussen returnerer ca. kl. 14.30.

Kl. 17.00 åbner Lars dørene til vinkælderen, og der bliver arrangeret en lille vinsmagning inden middagen.

Fra kl. 18.30 er det igen tid for servering af en 3 retters menu i Panoramarestauranten. Resten af aftenen slapper vi af og samler kræfter til i morgen, som godt kan gå hen og blive en lidt lang dag.

Champagne og amuse

 

Lørdag den 31. december 2016

Efter morgenmaden, skal vi kl. 10.30 på guidet tur i Rold Skov, undervejs skal vi nyde kaffe og nytårshorn.
I dag er frokosten beskeden og bliver serveret kl. 12.30, der skal jo være god plads til aftenens store middag.

Kl. 18.30 indleder vi aftenen med et godt glas Champagne og hertil har vi kørt ”amuse-tårnet” i stilling med små appetitvækkere.
Kl. 19.00 byder vi til bords, hvor køkkenchefen til formålet har kreeret en 6 retters nytårs soupér. Hertil serverer vi et udvalg af gode vine fra kælderen. 

Når nytårsmenuen er afsluttet serveres der kaffe med cognac eller likør.
Kl. 24.00 lytter vi til rådhusklokkerne og synger det nye år ind, medens vi skåler med hinanden i endnu et glas af den gode Champagne fra Éperney i Frankrig.
Umiddelbart herefter har vi gjort klar til et lille festfyrværkeri med front mod husets indgang og terrasse, så tag en lun trøje på og nyd det farvestrålende skue.

 

Måske er dansen allerede begyndt så småt under middagen, det er der næsten tradition for, og efter fyrværkeriet fortsætter denne til kl. 01.30, på hvilket tidspunkt vi har gjort klar til natmaden, som igen i år består af:
 

Friske østers
hjemmerøget norsk laks med sauce verte
jomfruhummerhaler fra Læsø


Musikken har vi igen i år valgt at lade Peter Maler stå for.


Søndag den 1. januar 2017
I dag må man sove længe, der er først morgenmad fra kl. 8.00 til kl. 10.30.
Og inden den store nytårsfrokost anbefaler vi en god travetur og en masse frisk luft til at samle appetit.

kl. 13.00 er det igen tid til at nyde frokostbuffeten, som i dagens anledning er udvidet, og måske inspierer til en lille eftermiddagslur.

Fra kl. 18.30 er der Candlelight-dinner i Panoramarestauranten. Efter middagen inviterer vi til årets første underholdningsprogram. 

Mandag den 2. januar 2017

kl. 7.30 - 10.00 er der morgenbuffet og TAK FOR DENNE GANG!

 

Priser:

 

4 døgns Nytårsophold efter ovenstående program incl. drikkevarer nytårsaften kr. 5.195,00 - 5.395,00 pr. person på dobbeltværelse. 

På vandrefugleværelse koster kr. 4.195,00.

 

Kom et døgn tidligere
Ankom den 28. december, nyd en 3 retters middag om aftenen, torsdag formiddag efter morgenmaden går vi gennem den smukke vinterskov til St. Økssø, hvor Helene & Johannes venter os med dejlig frokost på MosskovPavillonen. Efter frokost bliver vi kørt tilbagt til hotellet.

Ekstradøgn kr. 795,00 - 845,00 pr. person på dobbeltværelse.

 

Nytårsopholdet kan desværre ikke bookes online, men send en bookingforespørgsel via dette link, eller kontakt os pr. tlf. 98 375100

Vælderskoven 13 | 9520 Skørping | Tlf. 98 37 51 00 | Fax 98 37 52 50 | roldstorkro@rold.dk   Besøg os på facebook   BBesøg os på Google Plus   Besøg os på Trip Advisor   Besøg os på Instagram