Nytårsaften 2015-2016

Amuse & Champagne - 6 retters middag med flotte vine - festlig musik og dans
- fyrværkeri - kaffe & avec - mere champagne - natmad
Det er nytårsaften på Rold StorKro!

 

Kl. 18.30 Velkomst i Skovridercaféen med Pol Rolger Champagne og amuse fra "sølvtårnet".


Kl. 19.00 Gallamiddag i restauranterne, årets sidste menu består af:

 

Torskeroulade med skinke, rødbede, sennep og peberrod

Vildt consommé, smagt til med cognac, skovdue og østershatte

Terrine af sprængt andebryst og syltet rødkål

Letrøget oksemørbrad fra Himmerland, sort hummer, trøffel og Sauce Masala

Økologisk gedeost, pære, karamel og sprødt

Kejeserindris, Amarena kirsebær og tuilles

 

Vinene til menuen er også vigtige, og vi har været i kælderen, hvor Lars Kæp Jensen har fundet frem til den helt rigtige kombination af smagsindtryk.


Ønsker De ophold i forbindelse med nytåret, læs venligst her.

 

Når nytårsmenuen er afsluttet serveres der kaffe/the og hertil en god cognac eller likør.

Kl. 24.00 lytter vi til rådhusklokkerne og synger det nye år ind, medens vi skåler med hinanden i endnu et glas af den gode Champagne fra Éperney i Frankrig.
Umiddelbart herefter har vi gjort klar til et lille festfyrværkeri med front mod husets indgang og terrasse, så tag en lun trøje på og nyd det farvestrålende skue.
Måske er dansen allerede begyndt så småt under middagen, det er der næsten tradition for, og efter fyrværkeriet fortsætter denne til kl. 01.30, på hvilket tidspunkt vi har gjort klar til natmaden, som igen i år består af:
 

Friske østers
Hjemmerøget norsk laks
Jomfruhummerhaler 


Musikken har vi igen i år valgt at lade Peter Maler stå for.

Prisen for denne aften er pr. person kr. 1.395,00.

Vælderskoven 13 | 9520 Skørping | Tlf. 98 37 51 00 | Fax 98 37 52 50 | roldstorkro@rold.dk   Besøg os på facebook   BBesøg os på Google Plus   Besøg os på Trip Advisor   Besøg os på Instagram