Opera i Rebild

God musik & smuk natur

Søndag den 11. august 2024 har man igen muligheden for at nyde smuk musik til udendørs koncert i Rebild.

Vores opera-pakke er med 1 eller 2 overnatninger.

Med ankomst søndag og afrejse mandag eller tirsdag (incl. besøg i REGAN Vest).

Vi sørger for det meste;
Skøn musik, frokost kurv, billetter til operaen, overnatning, middag og morgenmad
- Hvis I så vil sørge for det gode vejr, så er alle glade.....

(Opera i Rebild kan ikke bookes online, men send en forespørgsel, eller ring på tlf. 98375100)

Se hele programmet
Opera i Rebild - 1 nat
Opera søndag med madkurv, billetter, 3 retters middag og overnatning.
Ankomst søndag formiddag og afrejse mandag morgen.

Pr. person på standard dobbeltværelse
kr. 1.428,00
Pr. person på mindre dobbeltværelse
kr. 1.378,00
Pr. person på mini dobbeltværelse med 3/4 seng
kr. 1.328,00
Opera i Rebild - 2 nætter
Opera-ophold 2 nætter med madkurv, billet til Operaen, 2x3 retters middag og overnatning. Mandag med billet til REGAN Vest og frokost på Rold StorKro.
Ankomst søndag morgen og afrejse tirsdag morgen.

Pr. person på standard dobbeltværelse
kr. 2.748,00
Pr. person på mindre dobbeltværelse
kr. 2.648,00
Pr. person på mini dobbeltværelse med 3/4 seng
kr. 2.548,00

Program

Søndag den 11. august
Vi glæder os til at tage imod jer hele formiddagen, udlevere billetter og vise vej til bakkerne, hvor festlighederne starter kl. 13.00, og hvor vi har dækket op til frokost foran den store tribune.
I modsætning til alle øvrige operagæster, har vi sørget for borde og stole, så I kan sidde bekvemt til frokosten og under hele forestillingen.Frokostkurven er, foruden maden, forsynet med såvel vin og vand, samt kaffe/the, der hentes i madteltet ved siden af bordene.
Der er godt 2 km. derop, men der er gode gratis parkeringspladser i nærheden af indgangen. Følg anvisningerne.
Underholdningen er en skøn blanding af stor og festlig musik og sang, og det hele kædes muntert sammen af dagens konferencier, Preben Kristensen, som sikkert også giver et nummer eller to
undervejs. Der kan købes øl, vand og yderligere vin på pladsen, om ønskes.
Ca. kl. 17.00 er festlighederne forbi, og der er god tid til indlogering og et lille hvil inden middagen kl. 19.00, der serveres i Panoramarestauranten.

Mandag den 12. august
Morgenbuffet i restauranten fra kl. 08.00 til 10.00.
Efter morgenmaden skal vi besøge REGAN Vest. Vi har sørget for et passende antal billetter til selve anlægget, og vores gæster kommer ind i hold á 10 personer med guide. Husk også at se det spændende velkomstcenter og ikke mindst ”Maskinmesterboligen”, som er indrettet i 80er stil, og meget interessant.
Vel tilbage på kroen, serveres frokost mellem kl. 12.30 og 15.00.
Efter nogle begivenhedsrige oplevelser, kunne vi tænke os der vil være lidt tid til afslapning, inden vi kl. 19.00 serverer middag ved ”Stambordet”.

Tirsdag den 13. august
Det store morgenbord er igen dækket og klar til indtagelse fra kl. 08.00 til 10.00.

NB: Af hensyn til billetterne til REGAN VEST, er det nødvendigt at bestille i god tid, da efterspørgslen er enorm.
Læs mere